Gymnastiksæsonen er slut for i år. Lokalholdene, bestående af Mor/far/barn, Puslinge I og II, Idræt på tværs, Rytme- og spring, Drenge, Rytmepiger, Junior samt Acro-holdet, gav en flot opvisning, for et stort fremmødt publikum.
Ud over nævnte hold, har der i vinterens løb også været et Herre motions- og floor-ball hold, samt Ældreidræt.
Som gæstehold, havde vi i år besøg af Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole. En stor tak skal lyde for en flot opvisning!
Gymnastikudvalget takker af for en rigtig god sæson, og med håbet om en god sommer, siger vi på gensyn til sæsonen.
Gymnastikudvalget