FCM FODBOLDSKOLE 2011

Endnu engang gik det godt, da der var udtagelse til at komme på FCM Fodboldskole.

Efter en indledende aften i Nr. Nissum (område 2) i silende regn - blev der for årgang 1998 valgt de spillere ud, som fik muligheden for at gå videre til FCM Fodboldskole. Tre af de udvalgte spillere var fra SHN/UBG - derudover gik også én målmand videre fra SHN/UBG.

Se de flotte diplomer her: årgang 1998 og for målmænd årgang 1998 (er på vej).

At være gået videre, vil sige, at de fik tre træninger med elitetrænere fra FC Midtjylland samt et talentstævne i Ikast, hvor de skulle opdeles og spille mod de andre fodboldskoler i FC Midtjylland. Herudover blev de præsenteret enkeltvis på storskærmen i paucen den 27. april, hvor FCM og Esbjerg spillede pokalsemifinale. Drengene løb ind og blev hyldet af knap 10.000 fans - de sluttede af med at løbe ned mod Nordeatribunen for at blive klappet af! Det var en STOR oplevelse.

Til talentstævnerne i Ikast blev der så for hver årgang og på tværs af alle FCM fodboldskolerne valgt hvilke spillere, der skulle fortsætte på FCM´s TALENTHOLD.

Mange blev sorteret fra, men Jeppe Fogh Mogensen og Tobias Ruby fra SHN/UBG gik videre - Tillykke til dem begge!!!

 

 

 

 

 
   
 

UBG SHN/Ulfborg 2010